Klik her for at oprette en profil
 

Future holdstruktur –  ATK (Aldersbetinget Trænings Koncept)

HMTBK har valgt at arbejde med at opbygge et struktureret Aldersrelateret Trænings Koncept (ATK) som beskrevet af Dansk Idræts Forbund (DIF) og DCU. ATK beskriver at der i et barns udvikling er forskellige aldre hvor forskellige ting bør have fokus for at sikre en optimal fysisk, teknisk og mental udvikling. Figuren nedenfor forsøger at illustrerer dette.

 

Via en struktureret træning med fokus på at opbygge glæde ved at køre MTB samt løbende at rykke grænser er børn og unge opdelt i forskellige hold.

Den overordnede struktur for holdene i HMTBK er baseret på alder og således vil vi have hold som beskrevet på figuren nedenfor; U9 (lilla), U11 (blå), U13 (grøn) og U15-U17 +evt U19 ryttere (orange). Desuden vil der være et gult hold der virker som indslusning for nye U11-U15 ryttere. Endeligt findes en talentgruppe (rød) der er en del af orange hold, men som vil have yderligere træning.

 
 

Klubbens målsætning er, at der til hvert hold er knyttet 3 faste trænere, som dels opbygger et trygt forhold til børnene, og dels har et sikkert kompetenceniveau til at bringe børnene videre til Futures næste hold.

Hovedfokus ligger på at udvikle tekniske færdigheder med cyklen og med stigende hastighed. Det er i perioden inden puberteten, at fornemmelse for balance og teknik udvikles hurtigst.

Træningen foregår primært som turkørsel, hvor forskellige temaer trænes – sving, hoppe, køre op ad bakke osv. – som det kan indpasses i turen. Efterhånden som børnenes niveau stiger øges udfordringer og hastigheden. Så længe børnene er under 10 år eller ikke er helt trygge ved trænere vil vi gerne have, at en forældre kører med.

Når teknik, hastighed og udholdenhed er på tilstrækkeligt niveau, bliver turene længere f.eks. rundt om Furesøen samtidig med, at der bliver flere træningsdage.

Banner