Klubmodul henter siden
Spordage i 2014
Bo Falck Hansen

  01.03.2014
  23:29
Hej alle Det har været en hård vinter for sporene, men nu er foråret og derved er en ny sporbyggersæson lige på trapperne. I sidste uge havde vi planlægningsmøde sammen med Naturstyrelsen, datoerne for årets spordage ligger nu fast og skoven er booket på de pågældende dage. Vi har efterhånden været i gang i nogle år, og har lært af både de gode og mindre gode ting vi har bygget. Rude, og de andre skove i Hovedstadsområdet, har rigtigt mange brugere, som sætter pris på at bruge sporet hele året.
 
En af de vigtigste lektier vi har lært hen over denne trælse, varme og våde vinter, er at de stykker, hvor vi har lagt en bund af sten med grus over og dermed hævet sporet lidt, fungerer rigtigt fint. Vi vil derfor fremover benytte den teknik på de sporsektioner, som bliver meget mudrede, eller ligefrem står under vand. Derudover satser vi på, at bygge større og sjovere udfordringer på de flade dele af sporet (der vil selvfølgelig være mulighed for at køre udenom).
 
I år satser vi desuden på, at vi i højere grad vil få transporteret materialerne helt hen til stedet, hvor de skal bruges, eller alternativt gøre brug af motorbøre, således at sporbyggerne skal bruge så lidt tid som muligt på at køre trillebør og så meget som muligt på at bygge sjove spor. Så hvis du cykler i Rude skov og sætter pris på det vi har opnået indtil nu, håber vi at du vil kigge forbi og være med til at gøre sporet endnu bedre.
 
Datoer for årets spordage er:
Søndag d. 30. marts
Søndag d. 27. april
Lørdag d. 31. maj
Søndag d. 6. juli
Søndag d. 24. august
Lørdag d. 27. september
 
Og en lille teaser: Vi har købt en pavillion, der vil være kaffe, kage (hvis nogen gider at bage), dæksparkeri, cykelsnak, frokost og forhåbentlig lodtrækningspræmier :o).
Vi ses i skoven (Rude) Følg med på www.facebook.com/TrailBuildersCopenhagen
 
Mvh Trailbuilders Copenhagen

Hold i dag

Instagram