Klubmodul henter siden
Tur til Vallåsen (Mellem-/Mørke- Grøn og Lilla hold)
Vejledning
1. Er det første gang du tilmelder dig? Så skal du oprette en profil her  Opret profil
2. Ellers skal du logge ind for at tilmelde dig.

En heldagstur til Vallåsen og Kungsbygget Bikepark lørdag d. 23 maj

Vallåsen og Kungsbygget Bikepark er et fantastisk sted for alle, der elsker MTB. Begge steder har tekniske niveauer til alle, dvs helt ned til børn svarende til vores lysegrønne unger. Heldigvis ligger området kun omkring 1½-2 timers transport fra København, inkl færgeoverfart fra Helsingør til Helsingborg. Kom sammen mor/far/søskende og hav en fantastisk dag på cyklen!

Vi mødes ved Kungsbygget Adventure Park og er klar på cyklerne kl 10:00. Obs man skal have Trailpass for at køre på sporene, som kan købes derhenne eller online. Ungerne bliver fordelt på deres hold efter vanlig fordeling iht. niveau. Fra kl 10-12ish er der ”normal” træning. Skulle nogle af børnene blive trætte eller har man små søskende med er der på stedet legeplads og andre fede aktiviteter.

Når den ordinære træning er færdig cykler eller kører vi (i bil) til Vallåsen Bikepark (5km væk) for at spise frokost og tilbringe resten af dagen der. Der er mulighed for at købe mad på stedet til rimelige penge (Burger, pomfritter, durum etc), eller tage mad med (der er en fin terrasse, hvor man kan spise medbragt mad). Efter frokost er der ingen klubaktiviteter, så det op til den enkelte, hvor og hvad de vil køre (sammen med eller efter aftale med deres kontaktperson). Man er meget velkommen til intern koordinering forældre imellem.
Man kan cykle op (Trailpass gælder begge steder) eller købe liftkort. Obs der er krav om fullface hjelm, hvis man tager liften. De kan lejes på stedet.

Hvis et barn deltager uden en forælder, skal der på forhånd laves en tydelig aftale med en anden voksen, som kan være kontaktperson, da det ikke er trænernes opgave.

OBS OBS OBS Det eneste forbehold er vejret - hvis det siler ned hele dagen, så aflyser vi og afholder normal træning.

 

Program:

Kl. 8:30 - Færge fra Helsingør

Kl. 10:00 – klar på cyklen ved Kungsbygget Adventure Park

Kl. 12-12:30 – Vi kører mod Vallåsen Bikepark. De lidt større kan cykle de 5 km og ellers kan man tage bilen.

Kl. 13:00 – fælles frokost ved Vallåsen Bikepark. Frokost kan købes på stedet og ellers medbragt mad.

K. 13:30 – fri leg resten af dagen.

kl. 17.00 - Vallåsen Bikepark lukker

Kl. 18ish - Færge fra Helsingborg


Relevant information:

Der er parkering ved både Kungsbygget Adventure Park og Vallåsen bikepark. Begge meget tæt på sporet. Obs betalingsparkering ved Kungsbygget.


Priser ( turen er egenbetaling):

Trail pass

·         129 kr per dag för 16-99 år

·         99 kr per dag för 7-15 år

·         Barn under 7 år cyklar gratis med betalande vuxen

Liftkort

·         Halvdag (Gyldigt kl. 10.00-13.30 el kl. 13.30-17.00)

o   Junior 7-15 år = 240 SEK

o   Vuxen 16-99 år = 290 SEK

·         Heldag (kl 10-17)

o   Junior 7-15 år = SEK 365

o   Vuxen 16-99 år = SEK 430

Færge:

Prisen er variabel, men ligger på omkring 200-300 kr hver vej.

 

Links:

Kungsbygget Adventure Park

https://kungsbygget.com/priser

 

Vallåsen Skidanläggning

https://vallasen.se/den

 

Øresundslinien

https://www.oresundslinjen.dk/

Tilmeldte
10 /50
Tilmeldingsfrist
22.05.2026
Tidspunkt
23.05.2026 kl. 10.00 - 23.05.2026 kl. 17.00
Sted
Kungsbygget Adventure Park
Pris
0,00 kr.
Du har efterfølgende mulighed for selv at rette din tilmelding eller afmelde dig, under 'Mine tilmeldinger'
Hold i dag

Instagram